Almendidaktik og fagdidaktik

didaktisk analyse og refleksion transformeres didaktiske teorier og faglig indholdskundskab til beslutninger, valg og handling i praktisk undervisning. Det er en proces, der går begge veje. Teorier udvælges, oversættes og revideres, når de skal sættes på arbejde ved udviklingen af undervisningsprojekter, og praktisk erfaringsviden problematiserer teoretisk viden og skaber grundlag for nye didaktiske analyser.

Praktisk didaktisk analyse finder sted, når lærere planlægger undervisning og overvejer, hvilke dannelsesmål og faglige læringsmål der skal være ledende for deres valg af indhold, arbejdsformer og elevprodukter. Den finder sted, når de tilrettelægger konkrete forløb og foretager valg ud fra de didaktiske mål, og når de i undervisningen løbende reflekterer over undervisningssituationer og kommunikationen i klasserummet. Den finder også sted, når lærere læser og kommenterer elevprodukter og overvejer, hvordan responsen kan udvide elevernes faglige handlerum, og når de evaluerer et forløb og overvejer, i hvilken grad og i hvilke former de didaktiske mål blev realiseret.

argumentere for, at vi må anskue almendidaktik og fagdidaktik som forskellige og komplementære perspektiver på uddannelse, fag, viden, undervisning og læring.

Paradigmet sammenfattes hos Krogh i denne mere systematiske definition:
”Udgangspunktet er samtidskulturelle vilkår for undervisning og læring. Meta-kommunikation og refleksion over perspektiver, valg og mening er retningsgivende for indholdsvalg”

en sidste stemme, som vi vil fremhæve i denne diskussion, er Frede V. Nielsen. Nielsen får en lidt mere omfattende fremstilling her, fordi han ikke bare repræsenterer en sammentænkning af fagdidaktik og almendidaktik, men også har udviklet begreber for metastudier af didaktiske positioneringer. I Nielsens model for en videnskabelig konstruktion af fagdidaktik (2004, 2012) fremtræder almendidaktik og fagdidaktik som en sammenfaldende didaktisk praktik. Grundideen er, at læreres og forskeres didaktiske grundsyn eller paradigmer regulerer såvel fagsyn som didaktiksyn, dvs. såvel de fagdidaktiske indholdsvalg som den praktisk didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen.

Udviklingen af almendidaktikken som en dobbelt refleksionsvidenskab kan demonstreres mere konkret i forhold til de aktuelle udviklinger i uddannelsesverdenen og i den didaktiske forsknings svar på disse. Den dobbelte refleksion udfolder sig som nævnt tidligere dels i forhold til didaktiske valg og dels i forhold til rammerne for didaktiske valg.

Fagdidaktik sker gennem og som kommunikation (op.cit:34), der som en metadimension er bærer af refleksion over fag. Som nøglebegreb for de kommunikative refleksionsprocesser introducerer og kvalificerer Ongstad begrebet didaktisering

Fagdidaktik er således ikke selve faget, men alt om faget, som har betydning for udvikling af og arbejde med det. Hos Ongstad (2006:32) formuleres denne pointe som en bestemmelse af fagdidaktikkens aktuelle samfundsmæssige rolle: ”fagdidaktikk er strategisk ansvar for videreføring av specifikk kunnskap i et samfunn i endring.”

tværgående eller alment forskningsfelt

akademisk, beskrivende fagdidaktik