Det er her han begynder. Igen. Men nu må det også være sidste gang. Med lidt held og statistikken på sin side så kan der ikke være mere end ti, måske tyve år tilbage. På et tidspunkt kræver alderen sin ret og på en dag som ligner denne, hvor himlen er dækket af skyer og uden antydning af at der findes et før eller efter, så ophører tiden med at eksisterer og han har gjort sit.
En udbrændt om desillusioneret mand flytter fra det ene sted i verden til det andet i håb om at få lov at være i fred for kærligheden, for selskabelighed, for andres gode hensigter og for deres forventninger. I et forfaldent, rotteinficeret hus i den finske ødemark håber han, at han har fundet sit sidste hjem. Her er så dødt og fremtidsløst, at ingen flytter hertil for at skabe sig en bedre tilværelse. Vil man have sådan en, flytter man herfra.
Bogen følger eneboeren og hans forsøg på at afskærme sig fra verden og at finde sig til rette i den skæbne, han har valgt sig. Langsomt begynder vi at forstå, hvad der har drevet ham ud i ensomheden, og hvad det er, han flygter fra.
Torbjörn Skog (f. 1960) er en svensk forfatter fra Uppsala. Han debuterede i 1988 med bogen “Godnat Gunnel” og har siden skrevet en lang række bøger, hvoraf flere er blevet oversat til fremmedsprog.