Pædagogikum mellem teori og praksis

Generelt er skriftlighed vigtig, fordi den gør tanken klar, giver mulighed for at vende tilbage til det, man tidligere har tænkt, og skaber grobund for præcis argumentation, som andre kan have gavn af at læse. Før aktionen er det vigtigt, at man laver en præcis aktionsplan, som angiver retningen for aktionen, under aktionen kan det være vigtigt at indsamle skriftlige data i form af f.eks. nedskrevne observationer, logbog,

giver feedback udelukkende på den opgave, B fik af A. Vær konkret, vis empati, vær grundig, og hav øje for, at A er med i processen.
• Procestjek – hvordan var det for A at modtage feedback? Disse spørgsmål kan støtte samtalen: Hvordan var det at få feedback?
• Hvad var særligt vigtigt?
• Hvad skal vi tale videre om nu?
• Sparring fremadrettet – afklar sammen, hvad der er brug for fremadrettet.
• Opsamling på samtale. Er der f.eks. sket fælles læring? Hvordan er det lykkedes for os at arbejde med observationer og feedback i dag? Spørgsmål, der kan støtte samtalen:
• Hvad gjorde vi godt?

. fase: før handling og observation
• A har ansvaret for rammen
• A gør sig konkrete tanker om den opgave, B skal udføre, så det kan blive en god dialog og sparring.
• A formulerer det ønskede fokus for observationen (som kan tage form af en intervention).
• A formidler det til B.
• B spørger ind til opgaven for at gøre A klarere om sin praksis og for at kvalificere egen rolle som kollegial sparringspartner.

Didaktisk refleksion og evaluering, hvor man vurderer udbyttet eller effekterne af aktionen.
Aktionslæringens processer kan samles op i følgende model.

Dataindsamling, hvor man indsamler data, f.eks. ved at man holder et særligt øje med bestemte elever eller lignende eller får sin vejleder eller en anden til at observere i ens undervisning med fokus på problemstillingen. Man kan også interviewe elever med henblik på deres læringsudbytte.

. Hvad går aktionen ud på (giv en overordnet beskrivelse af aktionens formål og grundlæggende ide)?
c. Hvorfor udføre aktionen/hvilke problemer er aktionen et svar på?
d. Hvordan skal aktionen helt konkret realiseres (giv f.eks. en beskrivelse af de første to lektioner)?
e. Hvad er succeskriterierne for aktionen?
f. Hvordan vil en udefrakommende person i bedste fald kunne se, at din aktion har fået det ønskede resultat?

Der knyttes et kropsligt og erfaringsnært element til undervisningen, og det fremgår, at eleverne synes, det er elementært sjovt og spændende at lave sådan et eksperiment, der angår deres egen krop i verden.

noget?) og motivationsteori (hvilke former for undervisning giver elever lyst til at arbejde med det faglige stof og dermed lære?).

roblemet, som jeg ser det, er, at han lærer os bare så mange ting, og han spørger så ikke, om vi har lært det. Han tror bare, vi har lært det, og det er det, og der er ikke tid til spørgsmål, der er ikke tid til repetition eller noget (…). Han kører

Da der er tale om en undervisningscase, vil det være nærliggende at inddrage teorier om relationen mellem undervisning og læring (hvad lærer eleverne? Hvem lærer?), kommunikation og feedback (hvordan kontrollerer læreren, at eleverne lærer