Toni Morrison

Elskede

Notify me when the book’s added
To read this book, upload an EPUB or FB2 file to Bookmate. How do I upload a book?
Sethe undslipper sit liv som slave på Sweet Home, men atten år senere hjemsøges hun stadig af minderne fra det smukke, forfærdelige sted. Minderne om Elskede, det eneste ord hun nåede at kalde sit døde barn, som hun måtte forlade i jorden på Sweet Home.
This book is currently unavailable
360 printed pages
Copyright owner
Politikens Forlag
Original publication
2019
Publication year
2019
Translator
Inge Rifbjerg
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Impressions

  • Erik Schultzshared an impressionlast year
    👎Give This a Miss

  • Alberte Sofie Rasmussenshared an impression3 years ago
    👍Worth reading
    🎯Worthwhile
    🚀Unputdownable

  • Benjamin Max Bernhard Funkshared an impression4 years ago
    👍Worth reading

Quotes

  • malenekruhlhas quoted4 years ago
    “Mmmmm.”
    “En rig dames kjole. Silke?”
    “Bomuld ligesom.”
    “Sikkert merceriseret bomuld. Hvid, merceriseret bomuld. Du siger, at den holdt fast i mig. Hvordan?”
    “Ligesom dig. Den så fuldstændig ud ligesom dig. Lå på knæ ved siden af dig, mens du bad. Holdt dig om livet.”
    “Nu har jeg aldrig.”
    “Hvad bad du om, mor?”
    “Ikke om noget. Jeg beder ikke mere. Jeg snakker bare.”
    “Hvad snakkede du om?”
    “Det forstår du ikke, barn.”
    “Jo, jeg gør.”
    “Jeg snakkede om tiden. Det er så svært for mig at tro på den. Noget forsvinder. Går bort. Noget bliver bare. Jeg troede engang, det var min erindring. Du ved. Man glemmer noget. Andet glemmer man aldrig. Men det er det ikke. Stederne, stederne er der stadig. Hvis et hus brænder ned, er det borte, men stedet – billedet af det – bliver der, og det er ikke kun i min erindring, men derude i verden. Det, jeg kan huske, er et billede, der svæver rundt derude, uden for mit hoved. Jeg mener, selv om jeg ikke tænker på det, selv om jeg dør, er billedet af det, jeg gjorde eller vidste eller så, stadig derude. Lige på det sted, hvor det skete.”
  • Helle Warnøehas quoted4 years ago
    De tænkte, at feberen havde fået hukommelsen til at svigte, ligesom den havde bevirket, at hun blev ved med at bevæge sig langsomt.
  • Helle Warnøehas quoted4 years ago
    Den savværksejer, der havde plantet dem for tyve år siden for at skabe en venligere stemning på sin arbejdsplads – noget, der kunne tage det syndige ud af at skære træer op for at tjene penge – var forbløffet over deres frodighed; så hurtigt de klatrede rundt over hele stakittet, som adskilte savværket fra den åbne mark ved siden af, hvor hjemløse mænd sov, børn løb og legede, og markedsgøglerne en gang om året slog telt op.

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)