Sluk

Derudover har smartphonen med ét gjort menneskehjernen til et digitalt knudepunkt, fordi vi nu er direkte forbundet til millioner af andre mennesker.

Det var dels autopiloten, det hurtige, refleksbaserede, instinktive system, dels bevidstheden, det langsommere, reflekterende og mere ressourcekrævende system.
De sårbarheder, som nudging udnytter, ligger i forskellene mellem måden, hvorpå de to systemer reagerer. For eksempel er vi meget afhængige af den første information, vi modtager. Det betyder, at vi har tendens til at blive overafhængige af og overfortolke de allerførste oplysninger, vi får. I en forhandlingssituation er det derfor typisk den, der først kommer med et udspil, der sætter barren for forhandlingsmulighederne i hvert af de forhandlende parters sind.
Samtidig har vi tendens til at overvurdere den viden, som vi selv er i besiddelse af.

De livsstilsfaktorer, der i dag slår flest mennesker ihjel, er formentlig velkendte for de fleste mennesker på baggrund af de seneste mange års oplysningskampagner, der har floreret. Det drejer sig især om de såkaldte KRAMS-faktorer, nemlig forkert kost, rygning, alkohol, mangel på motion og stress. Meget tyder dog på, at der findes en ny risikofaktor, som med stor sandsynlighed vil overhale alle de øvrige inden for en kort årrække, nemlig det digitale informationsoverload

små gentagne behovskontrollerende aktiviteter forbedrer den generelle mentale modstandskraft.

Man kan forbedre sin selvkontrol ved bevidst at fokusere på det overordnede perspektiv, når man nærmer sig fristelsen.

Et andet studie konkluderede, at når mennesker på slankekur havde tilgængelige, fristende snacks tæt på sig, så havde de efterfølgende mindre selvkontrol.

Skab dit eget livskompas. Folk omkring dig kan have stærke ønsker og interesser i, at du lever på en bestemt måde, men du er eksperten i dit eget liv og bestemmer derfor dets retning.

Sygdomsbekymring
Hos patienter med korterevarende stressreaktioner oplever jeg indimellem, at det mentale kontroltab afføder øget frygt for fysisk sygdom. Når kroppens generelle alarmberedskab begynder at blinke, så kommer man nemmere til at overfortolke larmen fra kroppen. Går man så på jagt

Vidensarbejderen bør altid være bevidst om, hvor stort et mentalt ressourceforbrug hverdagen kræver. Først da vil man kunne prioritere og holde hus med sine ressourcer i bevidsthed om, hvilke belastninger man skal udsættes for. Min erfaring er, at problemerne kan reguleres med enkle tilpasningsmekanismer, der dækker kroppens basale behov.

Konkret bør du derfor, så snart du oplever knaphed af mentale ressourcer i hverdagen, bevidst have fokus på regelmæssigt blodsukkerniveau, en længere indsovningsfase, bedre mental hygiejne og restitution, flere informationsfri, mentale pauser for eksempel gennem motion eller gåture og rigeligt med vand.

Desuden er det også værd at huske på, at den mentale bremse jo er en begrænset ressource. Mere herom