Hvis jeg var præst, ville jeg være ensom, sove dårligt, græde en hel nat på et hotel i Paris og lige pludselig opdage et genstridigt, sort hår vokse ud af min overlæbe, for slet ikke at tale om dem på min venstre storetå.
Denne fine bog, hvis litterære form er en direkte adaption af Martin Larsens geniale Hvis jeg var kunstner og Joe Brainards I remember, tager dig på sjov og tankevækkende vis, ja nærmest helt bogstaveligt med ind under huden (i hvert fald ind under badetøjet) på en sørgmunter, sjov og tænksom præst i hendes liv og hverdag. Undervejs vil du med garanti standse op og tænke: ”Hov, det dér, det gælder også for mig.” Og bare rolig, det er der slet ikke noget galt i. Det er simpelthen, fordi (de fleste) præster også bare er helt almindelige mennesker, og fordi du er dig og slet ikke alene, og fordi bogen måske bare skulle have heddet: Hvis jeg var mig.
