Ungdomsoprøret i Danmark

vindebevægelsen har med tørre tal bevist, at kvinder udsættes for diskrimination – lønmæssigt, uddannelsesmæssigt, seksuelt, psykologisk og politisk, men det har ikke hjulpet. Så nu må kvinderne organisere sig og udvikle en ny kollektiv bevidsthed om deres fælles situation.

Basisgrupperne, udsprunget af ungdomsoprørets særlige antiautoritære form, var selvstændige enheder med typisk seks til ti medlemmer, der hurtigt viste sig at kunne forene både et trygt samvær og diskussioner, og de formåede således på bedste vis at flette indhold og form sammen.

begyndte da også hurtigt at dukke op.

intern kritik hos Rødstrømperne, fordi den havde spillet på de traditionelle kønsroller ved at deltagerne havde ladet sig bære ud – af mænd.

Den ny kvindebevægelse valgte navnet Rødstrømperne, inspireret af gruppen “The Redstockings” fra den amerikanske feministbevægelse, der blev etableret allerede i 1967, og farven rød understreger bevægelsens radikalitet og tilknytning til venstrefløjen

Kvinderne havde været aktive i ungdomsoprøret, de havde taget del i de mange forskelligartede aktioner, som oprøret udgjorde

En særlig del af kollektivbevægelsen udgjorde slumstormerne, der besatte forladte saneringsmodne ejendomme og med få midler omdannede dem til bofællesskaber for boligløse unge.

Og det at opleve, at ens ideer og meninger bliver taget alvorligt, og man således får en mærkbar indflydelse på de fælles afgørelser, har nok ikke alene øget den enkeltes ansvarsfølelse for afgørelsens effektuering, men har vel også for den enkelte kollektivist givet begrebet demokrati et indhold, de ellers ikke havde været forvænt med

Beslutningerne i et kollektiv blev taget på et fællesmøde

Man var gået ud fra, at alle, der kom ind ad døren, var nogen, man kunne leve sammen med.