Børns udvikling

mangel på hensyn til barnets følelsesmæssige behov.
Det er ud fra sundhedsplejerskers udsagn blevet vurderet, at 4 % af 0-3-årige børn i Danmark udsættes for passiv fysisk og psykisk omsorgssvigt. Blandt disse børn udsættes halvdelen desuden for aktiv psykisk omsorgssvigt og en fjerdedel for aktiv fysisk omsorgssvigt (Christensen, 1992)

Ved omsorgssvigt forstås, at forældrene, eller de, der har omsorgen for barnet, udsætter det for psykiske og/eller fysiske overgreb eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare” (Killén, 1999).Omsorgssvigt i denne stærke betydning af ordet vedrører kun omsorgens niveau 1 og 2. Der skelnes mellem aktiv og passiv omsorgssvigt og mellem fysisk og psykisk (følelsesmæssig) omsorgssvigt. Aktiv fysisk omsorgssvigt består af at pådrage barnet skade ved aktiv handling, mens passiv fysisk omsorgssvigt, der også kaldes vanrøgt (på engelsk neglect), består af forsømmelser, f.eks. fejlernæring, mangelfuld påklædning og mangelfuld beskyttelse mod fare. Aktiv psykisk omsorgssvigt består af adfærd, som “er ødelæggende for eller hindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet” (Killén, 1999), f.eks. latterliggørelse eller nedgørelse af barnet eller urimelig hårdhed i tonefald og sprogbrug. Passiv psykisk omsorgssvigt består af en generel mangel

behov for mors tilstedeværelse, og smil, når der opnås kontakt med mor.
Tilnærmelsesadfærd, dvs. følge efter, række ud efter og klynge sig til mor i situationer der opleves som utrygge.
Aflæsning af mors reaktion i situationer, hvor barnet er usikker på, om situationen er farlig, f.eks. når barnet kontaktes af en fremmed, eller når der pludselig lyder en høj lyd. Denne aflæsning kaldes social refereren. Den sociale refereren uddybes i kapitel 5