Tommy med det gyldne ben

nemlig både drible

Og jeg kom tilfældigvis forbi i min ni meter lange limousine og så din frisparksopvisning.

netmaskerne bag sig. „Han kan godt sparke frispark, ham der.“ Og så skyndte han sig tilbage til omklædningsrummet, mens Dennis grinede og grinede.
Dennis klappede Tommy på skulderen. „Tja, Tommy, du kan fortsætte med at lede efter dine brødre, men du kan også gå med ind i klubhuset og skrive kontrakt med FC Flora. Hvad siger du til det?“
I det samme blev Tommy grebet bagfra og flået ind i en hvid limousine

under overliggeren. Den gik også i kassen. Dennis gik lidt ud af målet, hvilket Tommy benyttede sig af ved at lobbe det niende frispark ind over ham. Mål igen. På det tiende frispark fløj bolden som en smuk, hvid svane, inden den elegant dykkede ned under overliggeren og ind i venstre målhjørne.
„Ti frispark, ti mål!“ jublede Dennis.
Træneren spurtede ind i klubhuset. Der gik et par minutter, så kom han tilbage sammen med en mand i målmandstøj. Tommy genkendte ham straks. Det var Per Karlsson, FC Floras førstemålmand. Han havde også spillet

det samme.
„Frispark! Det har vi ikke prøvet endnu. Måske kan dit gyldne ben sparke gyldne frispark!“
Tommy smilede. Han lagde bolden til rette på kanten af straffesparksfeltet. Han så på læderkuglen og derefter op på højre målhjørne. Han tog et godt tilløb, løb til bolden og ramte den med højre inderside.
Bolden fik et helt igennem vidunderligt skru. Den svævede elegant gennem luften. Og så borede den sig millimeterpræcist ind i målhjørnet. Et mere perfekt frispark kunne man simpelthen ikke sparke.
„Det var da lige godt som syv saksespark i én kamp!“ råbte Dennis.
„Det var jo et fantastisk frisparksmål! Tag lige et frispark mere, så står jeg på mål!“
„Det … det var nok bare held!“ fremstammede Tommy.
„Måske, måske,“ sagde Dennis, „men det skal vi snart få opklaret. Jeg kan ganske enkelt ikke lade dig gå, før du har sparket mindst ti frispark!“
Tommy lagde igen bolden på kanten af straffesparksfeltet, kiggede på målhjørnet, gik til bolden og sparkede

senere skrev Risotto kontrakt med Dynamo Flupsk, hvor han i 30 kampe lavede 20 assists på sine utroligt lange indkast. Sådan en fejl skulle han aldrig begå igen.
„Jeg står og tænker på, om ikke du kunne tænke dig at prøvetræne her og nu?“ spurgte Dennis.
Tommy kløede sig nervøst bag øret.
„Jamen, prøvetræningen var jo i går. Jeg kommer jo en dag for sent.“
Tommy sukkede. „Og så er jeg jo bare en lille kalveknæet dreng, som de alle siger.“
„Du er ikke bare en lille kalveknæet dreng,“ sagde Dennis. „Du er en hårdtarbejdende lille kalveknæet dreng. Du har viljen til konstant at træne dig bedre. Det er mere, end man kan sige om så mange andre. Og desuden ville jeg være en dårlig træner, hvis ikke jeg lod en dreng med et gyldent ben vise, hvad han duer til. Hvem ved, hvad du kan med det?“
Han tog et stopur op af lommen på sine træningsbukser.
„Ok, Tommy, prøv at løbe så stærkt, du kan!“
Tommy gjorde, hvad træneren sagde. Men da han

„Jo, for hvis miraklerne skal ske, så skal en trold af hele sit hjerte ønske at hjælpe et menneske. Og da mennesker altid har været onde over for trolde, så har ingen trold endnu været ven med et menneske. Og derfor har ingen trold endnu haft lyst til at opfylde et menneskes ønske. Men du har åbenbart knyttet et særligt bånd til drengen her. Så måske vil det lykkes for dig.“
„Hvad skal jeg gøre, Felix?“
„Du skal lægge hånden på dit hjerte. Så skal du tænke dit ønske. Det vil få kraften til at strømme fra hjertet og ud i din hånd. Og så skal du lægge din hånd på drengen, så kraften trænger ind i ham. Og så skulle ønsket gå i opfyldelse.“
Da Felix var gået, lagde Maximus hånden på sit hjerte. Så lukkede han øjnene og ønskede med al den energi og styrke, hans store krop kunne præstere.

jeg gør det for din skyld, Maximus, ikke for menneskedrengens!“
Troldmanden hev sin tryllestav frem fra inderlommen og svingede den over Tommys benstump, mens han sagde en trylleremse:
„Prutter lugter grimt af prut, skider lugter grimt af skid, den tid er ej dårligt brugt, som er brugt på ingen tid. Skruer skrues skævt på skrå, i en skov en pølle lå, pølle staves uden K, nu jeg sætter benet på!“
Der kom små ryk i både benstumpen og det aftacklede underben. Og ganske langsomt blev underbenet suget ind til benstumpen. Da de nåede helt sammen, lød der en smatlyd, som når man træder i en lort. Og tro det eller lad være, men så var benet sat på igen.
Maximus klappede i hænderne og hoppede op og ned og rundt i hele stuen.
„Tak, Felix, tak! Du er verdens største troldmand!“
Felix smilede og kørte fingrene gennem sit lange, hvide skæg. „Det er jeg muligvis nok, ja.“

“
„Belønning?“ sagde Felix. „Jeg har da vist en halv pose småklistrede lakridser i lommen. Den må han da gerne få. Var det noget?“
„Nej,“ sagde Maximus. „Men han sagde noget, inden han besvimede. Han ville gerne være verdens bedste frisparksskytte. Kan vi ikke trylle ham om til det?“
„Vi?“ fnyste Felix.
„Nej, altså du, Felix. Det er selvfølgelig dig, der er troldmand!“
Felix nikkede.
„Jeg kunne måske godt trylle lidt, så han kunne sparke et par gode frispark i ny og næ. Men som jeg sagde før, ønsker jeg ikke noget godt for mennesker. Men måske kan du selv gøre noget, Maximus.“

scooteren.
„Hvad har du dog lavet?!“ udbrød Felix, da de kom ind i huset, og han så Tommy ligge i Maximus’ sofa med halvandet ben.
„Jeg kom til at tackle hans ben af, fordi jeg blev vred. Men det var en fejl. Kan du ikke trylle det på igen, Felix?“
Felix smilede selvsikkert.
„Selvfølgelig kan jeg trylle det på igen,“ sagde han. „Jeg er ikke bare troldmand, men en af de bedre, skulle jeg mene. Men spørgsmålet er, om jeg vil trylle det på igen.“
„Hvad mener du?“ spurgte Maximus.
„Ja, han der er jo et menneske. Det er noget af det værste, man kan være. Mennesker har altid været onde over for os trolde. Så jeg