Nu er der vel ikke mere?

ordet ’Men’ gemmer sig hele hemmeligheden.

Jeg var ikke de firs øre værd om dagen, men jeg skaffede frøken Vilhelmsen selskab.

Hvorfor også Gustav Wied uden tillæg? Kunne forklaringen være, at han selv havde været bogbinder? Og vidste frøken Vilhelmsen det mon?

Mit frygtsomme hjerte hamrede af fryd. Hvem ellers i Brørup turde modsige en lærer eller en foredragsholder?

Et bibliotek var det uløselige mysterium, at én, der hed Campe, og én, der hed Defoe, begge havde skrevet nøjagtig den samme roman om en skibbruden mand, der hed Robinson Crusoe.

(Men kirkegårdsgraveren kunne ikke vide, at den skrøne lejrede sig så miledybt i min sjæl, at da jeg mange år derefter gik til filosofikum-forelæsninger hos Justus Hartnack på Aarhus Universitet, kunne jeg ikke tænke på andet end soda, for professor Hartnack havde som kaptajnløjtnant i Livgarden været næstkommanderende på Amalienborg den 9. april 1940.

Jeg var den sidste, der blev taget

”Man kan også læse for meget, Flemming,” sagde han og stod og hoppede på stedet, før han motionerede videre.

Og denne sportsdjævel til gymnastiklærer stjal min barnetro på livets imødekommenhed.

tyrmand, navigatør og mottomager på tværs, thi efter ham følger banjermestrenes tidsalder på avisen og i samfundet.