da
Audio
Stig Rotvit

Utopia

Listen in app
Ditte har kun ét mål med livet: at blive optaget på Det Kongelige Kunstakademi. Overbevist om at der venter hende en magisk tilværelse i paradis på Kongens Nytorv, satser hun nu alt på sit tredje forsøg på at blive optaget på den prestigiøse uddannelse, der har udklækket nogle af danmarkshistoriens største kunstnere.

For at skabe de rette omgivelser til sin kunstneriske udfoldelse flytter Ditte og hendes mand til Bornholm, hvor hun i fred og ro skal koncentrere sig om at male de værker, der skal give hende adgang til hendes Utopia. Dittes glansbillede af det idylliske Bornholm har imidlertid lige så lidt med virkeligheden at gøre som hendes forestilling om livet på Kunstakademiet.

I takt med at Dittes illusioner knuses, og stressen stiger, kastes hun ud i en psykisk krise, der både truer hendes ægteskab og hendes forstand. Mens Ditte begynder sin nedstigning til helvede, indleder hendes mand et forhold en anden kvinde, der potentielt kan være mere farlig for Ditte end hendes jagt på det Utopia, der i ordets sande betydning ikke findes andre steder end i hendes eget hoved.

Stig Rotvit (f. 1950) er en dansk forfatter, der har udgivet en lang række romaner. Han er født og bosiddende på Bornholm, hvor flere af hans romaner foregår. Stig Rotvit debuterede som forfatter i 1985 med romanen "Fortidens vidne", og siden da har han udgivet flere spændende krimier.
11:27:12
Copyright owner
Lindhardt og Ringhof
Publication year
2021
Have you already read it? How did you like it?
👍👎
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)