Texas' rose var det navn, faster Lilian optrådte under, da hendes karriere som countrysangerinde var på sit højeste. Det er faster Lilians niece, Abby, der fortæller krøniken om sin kaotiske og ukuelige familie for at mindes faster Lilian, der er død, men stadig vigtig for Abby. Abby har realiseret faster Lilians store drøm og er rejst til det ægte vilde vesten. Hun sidder ved det ægte lejrbål og beretter om sin slægts en smule kinky interesse i wild west-kulturen.

Abby beretter om slægten i fire generationer: fra oldemor Alma Ludovida Alfrida Svendsen, der fødte sit uægte barn i søndre kapel på Bispebjerg kirkegård, over farmor Bodil, faster Lilian og helt frem til sin egen generation. Faster Lilian er familiens dynamiske centrum. Da hun ser landejendommen Skovly ved Over Dråby, beslutter hun, at dér skal hele familien bo sammen. Snart er faster Lilian også hele Over Dråbys dynamiske centrum. Sammen med sin mand Jimmy holder faster Lilian western-fester og forsøger at holde sammen på familien. Men en dag modtager faster Lilian et brev fra USA. Det afslører, at hende, Lilian tror er hendes mor, egentlig er hendes moster. Hendes mor er stukket af til USA med en mormon, da Lilian var spæd. Nu er hendes biologiske mor, Nikkernas, død. Hele familien har kendt sandheden, mens Lilian gik og troede, det var hende, der holdt sammen på det hele. I vrede og sorg rejser Lilian langt bort fra Over Dråby, helt til Hanoi. I Hanoi dør hun senere, og Abby tager derud for at rydde op i Lilians ting og hente urnen hjem til Over Dråby.

Texas' rose er en sært gribende fortælling om en samling desperadoer fra provinsen, der gør, hvad de kan for at udleve deres drømme, helt uagtet hvordan de drømme tager sig ud for andre mennesker. Inde midt i alle historierne, skrønerne og sladderen løber en øm rød tråd af skyldfølelse over at have holdt et menneske fast i en livsløgn. Det er Abby, der har fat i den tråd og langsomt vinder den op i lyset fra det uddøende lejrbål for endelig at komme overens med faster Lilian, hendes forsvinden og død.

Dy Plambeck